Indonesien – Verden er mangfoldig
Sulawesi lyder lige så eksotisk som det er. Verdens 11. største ø har 9 mio. indbyggere og byder på både bjerge, eksotisk jungle og fantastisk dykning. Men børnene synes nu solen, dyrelivet og ikke mindst vandet var det sjoveste.
Vi forlod Danmark 2. juledag. Knapt var bedsteforældrene sendt ud af døren, før julepynten røg ned, juletræet ud og de fire rygsække, der skulle rumme vores liv de næste tre uger blev pakket. Shorts, sandaler, badetøj og et par saronger, samt et lille mobilt apotek med det mest nødvendige.
I flere år har vi talt om at tage langt væk om vinteren. På grund af varmen og vandet, men også fordi vi efter flere års rejser i nærområdet efterhånden trængte til at se noget, der var helt anderledes og ikke mindst havde behov for at vise mine børn, at verden er så mangfoldig og at livet kan leves på mange forskellige måder.
Valget faldt på Sulawesi i Indonesien, først og fremmest fordi vi har venner der, men også fordi vi tidligere har rejst i Indonesien og oplevet det som et fantastisk smukt og fascinerende land. Hertil kom at både naturen, maden og menneskene var så tilpas eksotiske at vi mente, at vi nok ville få en ordentlig en på opleveren.
Et sansebombardement
De 36 timers rejse blev forbavsende let overstået og efter to mellemlandinger og en overnatning i Malaysia nåede vi frem til Manado på den nordlige del af Sulawesi. Selvom flyveren var stor og moderne, følte vi os lidt om Indiana Jones, da vi midt mellem alle palmetræerne pludselig så en lille landingsbanen og en meget lille lufthavnsbygning dukke op.
Da vi gik ud på landingsbanen, slog den fugtige varme imod os, og vores lune rejsetøj blev med et alt for varmt. Vi blev modtaget af vores ven Bo, der med det samme kørte os op i bjergene.
Allerede på bilturen startede sansebombardementet.
Lad os bare sige det på den måde, at trafikken på Sulawesi er noget mere lemfældig end de fleste andre steder. Tøffende trucks med bananer, der overhaler i skarpe bjergsving, vanvittigt susende knallerter læsset med mor, far, baby, høns og en ged kæmper om pladsen på de hullede veje med små taxaer og busser.
Langs vejen er der små huse med boder, der sælger alt fra hjemmeflettede kurve til bananer, mango og nødder. Sammen med den lune vind, den eksotiske duft og alle lydene var der slet ingen tvivl om at vi var laaangt hjemmefra.
Solnedgang efter en god dag
Vel installeret i vores træhytte i det smukke park-resort Gardenia lokkede et buddhistisk tempel til en aftentur. Gennem grønne rismarker med buhende køer vandrede vi i den lune aften hen til templet, der var dekoreret markant med guld og rødt.
Store statuer af fabeldyr fascinerede børnene, der klatrede, gled og hoppede på de store dyr. Vi gik højt op i templets tårn og så solen gå ned over rismarkerne samtidig med at insekterne begyndte at summe. Vi tændte en røgelsespind og tænkte på alt det gode vi har. En smuk måde at slutte den første dag på.
Dagen efter gik turen til det lokale marked. Her gælder det om at komme tidligt og vi var der før 9. Aldrig har vi set noget lignende. Vi koncentrerede os om det våde marked det vil sige alle fødevarerne. Der var en stank uden lige, stakke af kadavere lå på slagtebænkene. Her var levende kyllinger, døde flagermus, hele og halve ko- og grisekroppe med tarmene hængende fra bugen, pythonslanger i skiver, nødder, frugter vi aldrig havde hørt om, fisk, skaldyr, blæksprutter, muslinger, frøer, katte, biller, stankelben.
Vores øjne var ved at trille ud af hovedet på os og langsomt vænnede vi os til lugten og til de mange interesserede lokale, der bare lige måtte røre ved 9-årige Mathias´ kridhvide hår, vise ham en særlig frugt eller forære ham ristede peanuts. Det var som at færdes med en filmstjerne og han nød det.
I løbet af de 10 dage vi var på øen, vandrede vi op til en udslukt vulkan, dasede og badede ved kysten, ligesom faderen i huset oplevede sit livs bedste dykkerture i Nationalparken Bunaken ud for Manado.
Vores mål om en eksotisk, afslappende og oplevelsesrig ferie blev opfyldt til fulde. Det er ikke sidste gang turen går østpå.
Trine Baadsgaard
Sjovforbørn.dk